Borger var hjemme, da tyven forsøgte at bryde ind
Natalie Stratigos
En tyv forsøgte søndag den 4. oktober at bryde et vindue til en villa på Hertug Abels Vej i Kolding op. Men da husets beboer var hjemme og hørte støj, gik vedkommende hen til vinduet og bemærkede tyven, der straks løb tomhændet fra stedet i ukendt retning.
"Vi har kun et sparsomt signalement af tyven. Der er tale om en ung mand med mørkt hår og mørkt overskæg. han var iført en mørk jakke," fortæller Carsten Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet runderede efterfølgende i området, men det lykkedes ikke at finde gerningsmanden.