Giv dig selv i gave
Det er hvad Sct. Peders Kirke opfordre til hvis man har nogle timer i overskud. Så vil de nem-lig gerne tage imod
For mange mennesker betyder vinteren og den forestående juletid kulde, tristhed og endda ensomhed. Det vil Sct. Peders Kirke godt gøre op med. Derfor søger de frivillige.
"I Sct. Peders Kirke mangler vi frivillige. Vi vil så mange ting, men mangler hænder. Du har hænder. Måske har du tid. Nogle har to timer om året, andre har 20. Nogle vil gerne brygge kaffe, andre dække bord. Opgaverne er mange, og du bestemmer selv hvad og hvor tit", siger Irene Abildgaard, der er Kirke- og kulturmedarbejder i Sct. Peders Kirke..
Hun mener at man som kirke bærer et ansvar for at ingen sidder ladt tilbage i en mørk tid.
"Tænk om man kunne lave om på tristhed og ensomhed. Tænk om man kunne give en lille gave, der bragte glæde, fællesskab og varme.Det handler om frivillighed. Det handler om at give fællesskab, for dem der ikke har et fællesskab, eller ønsker mere af slagsen", siger hun.