Iben Riise er ny tandlæge hos Hvidovre Tandklinik
Hvidovre Tandkliniks indehaver Ammar Al-Moalem indgår samarbejde med Iben Riise, der har praktiseret i Hvidovre i mere end 20 år. Fokus for begge er sikkerhed og tryghed
Sammen glæder Ammer Al-Moalem og Iben Riise sig til samarbejdet og den mulighed det giver for at udvikle og sparre med hinanden. - Samarbejdet giver nogle gode muligheder og jeg vil gerne blive i Hvidovre, hvor jeg fortsat kan betjene mine egne patienter, fortæller Iben Riise, der lige som Ammar El-Moalem udfører alle former for tandbehandlinger. Ammar Al-Moalem overtog Hvidovre Tandklinik på Hvidovrevej 130A i oktober 2014. Han har siden han færdiggjorde sin uddannelse i 2008 ved Københavns Universitet, tilegnet sig bred erfaring inden for alle former for tandbehandlinger, og han lægger stor vægt på, at hans patienter får en hurtig og effektiv behandling. Alle former for tandbehandlinger udføres på klinikken, der har al apparatur og teknik. Det betyder, at vente- og behandlingstid er forkortet til et absolut minimum. - Hvis man f.eks. har knækket en tand og ikke vil gå flere uger med en midlertidig løsning, så har Hvidovre Tandklinik desuden en kronescanningsmaskine, så man kan gå ud af tandklinikken samme dag med en ny krone, fortæller Ammar Al-Moalem. Ud over at teknikken er tidsbesparende er prisen den samme som ved traditionelle kroner, der normalt laves ude af huset og derfor tager længere tid. Hos Hvidovre Tandklinik bruges der endvidere panoramarøntgen, så patienterne slipper for den gammeldags form for røntgen. I stedet klarer et billede hele tandsættet. Både Iben Riise og Ammar Al-Moalem laver desuden snorkeskinner. - Snorkeskinner er meget anvendelige, hvis man f.eks, skal rejse og ikke vil sidde i flyet og være til gene for de andre passagerer, fortæller Ammar Al-Moalem. På klinikken laves desuden almindelig tandpleje, paradentose-behandlinger, plastfyldninger samt implantater, hvis man har mistet en eller flere tænder. Ligeledes lægger begge tandlæger stor vægt på, at der tages hensyn til eventuel tandlægeskræk. - Jeg er meget bevidst om tandlægeskræk og bruger teknikker og bedøvelsesmetoder, der er fuldstændig smertefri, siger Iben Riise. Som patient er man desuden garanteret et skriftligt prisoverslag på behandlingen, samt muligheder for alternative behandlingsmetoder. Foto: Tandlæge Iben Riise er ny hos Hvidovre Tandklinik. Hun har dog mange års erfaring og glæder sig til at fortsætte som tandlæge i samarbejde med Ammar Al-Moalem.