Rambuktyve stak af med massevis af pelse
Skind & Pels i Torvegade belv i nat udsat for et groft indbrud
Louise Ritter
Nogen må have set bilen. Sådan tænker vagthavende ved politiet i Esbjerg om den cirka 15 år gamle brune Mercedes, der i nat blev brugt til at begå rambuktyveri med hos Skind & Pels i Torvegade.
Kl. 03.32 gik alarmen i forretningen, da bilen blev bakket ind igennem glasruden. Torsdag morgen arbejdes der fortsat på at gøre udbyttet op, men de første meldinger går på, at tyvene havde held til at slippe af sted med 40-50 pelse.
"Vi hører meget gerne fra nogen, der har set bilen i nat. Der kører trods alt ikke så mange brune biler af den slags rundt om natten, så nogen må næsten have set noget," siger vagthavende ved politiet i Esbjerg til Lokalavisen.