Fortsæt til indhold

To mænd kørte ulovligt

Arkiv
Lotte Gyldenvang

Natten til lørdag er der to tilfælde af ulovlig kørsel i Kolding.
Klokken 02.40 blev en 31-årig mand fra Kolding stoppet, da han kom kørende i krydset ved Munkegade og Klostergade i Kolding.
Den 31-årige var påvirket af alkohol og blev dermed sigtet for spirituskørsel.
Lørdag morgen klokken 06.35 stoppede en patrulje en 22-årig mand fra Kolding. Manden kørte i sin bil ved Skovparken, til trods for at han var påvirket af euforiserende stoffer.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.