Fortsæt til indhold

Nu venter topkamp

A-Team 2650 spiller topopgør mod Albertslund på søndag

Arkiv
Arkiv

A-Team kom på 1-0, da Mustafa Bozkurt lobbede bolden over modstanderens forsvar til en fremadstormende Ivan Merdovic, som sikkert omsatte chancen. Inden pausen blev det 2-0, og igen var det Ivan Merdovic, som scorede. 2. halvleg blev noget usammenhængende, og da Herstedøster reducerede til 1-2, blev der for alvor pres på A-team. Der skal vises helt andre takter, når der er topkamp kommende søndag mod gruppens øjeblikkelige førerhold fra Albertslund. I samme række spillede Rosenhøj 0-0 mod Atletico, og FC Hvidovre vandt uden kamp. I serie 1. går det den forkerte vej for både Avedøre og Friheden. Avedøre ligger lige over stregen efter uafgjort 1-1 mod Herfølge, hvor fem nederlag i træk har sendt Friheden under stregen. De seneste tre kampe har holdet slet ikke scoret. Langt bedre går det SBV 09 i serie 4, der stadig er ubesejret efter otte kampe og ligger med 24 point og en målscore på 47-8. ebo