Fortsæt til indhold

Motorcykeltyv havde ikke kørekort

Arkiv
Arkiv

KØGE: Færdselspolitiet standsede mandag aften kort efter kl. 21.00 en uindregistreret motorcykel ført af en 22-årig mand fra Køge til rutinemæssig kontrol.
Det viste sig, at den 22-årige slet ikke havde erhvervet sig noget kørekort og derfor blev sigtet for kørsel uden førerret på motorcyklen.
Ved nærmere undersøgelse af motorcyklen viste det sig, at den var meldt stjålet i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 2013.
Politiet beslaglagde derfor motorcyklen med henblik på udlevering til rette ejer og sigtede den 22-årige yderligere for uberettiget brug af motorcyklen.
Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.
pm