Tricktyv påstod han solgte julekort
Af Jacob Hove
En ældre dame fra Egtved havde held med at få jagtet en tricktyv ud af sin lejlighed. Gerningsmanden, som er en ca 185 cm høj dansk mand, kontaktede kvinden og under påskud af, at han ville sælge julekort, fik han tiltvunget sig adgang til kvindens bopæl.
Vejle Lokalpoliti oplyser, at kvinden oplyser, at før hun fik set sig om, så stod manden og rodede i hendes ting. Det lykkes dog kvinden at få manden smidt ud, inden han stjal noget.
Der er siden blevet anholdt en mand i Midt- og Vestjylland Politis kreds for lignende tricktyverier, og politiet er nu ved at undersøge, om der er tale om gerningsmanden, som også var på spil i Egtved.