Knallerist fyldte bødeblokken
Arkiv
Politipatruljen, som i går tirsdag kl. 21.31 stoppede en 47 årig mand på knallert på Alsgade i Sønderborg, fik fyldt flere ting på bødeblokken.
For det første kørte manden rundt efter at have drukket alkohol, og han blev derfor taget med til udtagelse af blodprøve. Men politiet kunne heller ikke undgå at lægge mærke til, at manden kørte rundt uden styrthjelm, og det viste sig også, at han ikke havde en lovpligtig forsikring på køretøjet.