Fortsæt til indhold

Faxe Kommune vil få flere til at kvitte smøgerne

Arkiv
Arkiv

KAMPAGNE: Seks ud af ti rygere ønsker at stoppe. Det vil Sundhedsstyrelsen og landets kommuner gerne understøtte ved, at dem der har lyst, ved, hvor de kan hente kvalificeret hjælp. Derfor lanceres kampagnen ”Få hjælp til dit rygestop”.
I Faxe Kommune vil Vej og Park og hjemmeplejens biler i kampagneperioden i uge 43-44 køre rundt med bannere på deres biler, hvor de gør opmærksom på muligheden for at få gratis hjælp til rygestop gennem Stoplinien.
De ansatte i Faxe Kommunes hjemmepleje, træningsenhed og sundhedsplejen, der møder borgeren i hverdagen vil spørge ”Ryger du?” ”Er du interesseret i at stoppe?”
I samme periode kan man gratis tilmelde sig et rygestopkursus i Haslev. Kurset afholdes på Tingvej 7 i Haslev og løber over 6 uger.