Fortsæt til indhold

Kom tættere på flygtninge i Kolding

Vil du vide mere om, hvordan Kolding modtager og integrerer flygtninge? Har du lyst til at møde nogen eller vil du bare videre mere om, hvordan man kan hjælpe til? Så mød op til et program for hele familien den 25. oktober kl. 10-12

Arkiv
Arkiv

Det er ikke første gang, kommunerne skal finde plads til mennesker, der er flygtet fra krig eller forfølgelse. SF vil med udgangspunkt i den aktuelle debat om indslusning af flygtninge sætte fokus på, hvordan Kolding som by tidligere har optaget flygtninge, samt hvilke initiativer, primært frivillige i byen aktuelt har gang i.
I 2015 modtager Kolding 215 flygtninge, fortrinsvist fra Syrien. I starten af 90-erne var det Balkankrigen, der sendte bosniere til bl.a. Kolding.
Kom og få viden om situationen i Kolding, mød en af de bosniere, som blev i Kolding og nogle af de nye flygtninge, som (måske) skal blive nye koldingborgere ”. Der vil også blive mulighed for at høre om de frivillige initiativer, der er i gang, for at få mødet med Kolding og Danmark til at blive en positiv oplevelse.
Programmet indbyder til deltagelse fra børnefamilier, unge og gamle, borgere af dansk eller udenlandsk herkomst, kort sagt: alle er velkomne.
Da arrangørerne gerne vil byde på en kop kaffe, sættes der pris på en forhåndstilkendegivelse om antal på mail cdh@copada.dk eller tlf. 30915244. Arrangementet er gratis.

Program 25. oktober kl. 10-12

10-10.30 – Vi samles i madpakkehuset i Legeparken. SF er vært ved en kop kaffe/the og et stykke kage. Imens kaffen indtages, fortæller en medarbejder fra Kolding Kommune om, hvordan man griber integrationen af flygtninge an i Kolding. Der vil desuden være en beretning fra Rifet Begic, der var en af de mange bosniere, der kom til Kolding i 1990'erne, om hans modtagelse i Kolding.

10.30-11.00 Walk and talk med flygtninge under gåtur til Koldings ”integrationsmotor”, Skovparken. Mød en flygtning og få styret din spørgelyst.

11-11.30 Ankomst til Skovparken, hvor der vil være forskellige indslag om, hvordan man kan være frivillig i Kolding. Deltagende organisationer: New Start Kolding, Frivillighuset (Dansk Flygtningehjælp) og om det kirkelige arbejde ved Simon Peters kirke.

11.30-12.00 Speeddating, hvor vi rokerer rundt og taler med forskellige flygtninge om, hvordan de har oplevet deres ankomst til Danmark.