Han gjorde en forskel!

Men så tog anfører Christopher Østberg sagen i egen hånd og kanonerede en ripost fra B1908’s forsvar op i hjørnet til 1-0. Ti minutter senere blev Samere Haile sendt på banen, og det blev kampafgørende. Han kunne sætte sin modstander, han kunne spille de skarpe pasninger, han havde tempo i sit spil og han kunne sætte sine medspillere op. Han var manden bag målet til 2-0, hvor han blev spillet i dybden af Magnus Fredslund og kom ned bag B1908’s forsvar. Her sendte han en hård og præcis aflevering ind i fødderne på Mads Rønne, der søgte den forreste stolpe, og så førte HIF 2-0. Senere fik han vist flere opmuntrende detaljer, der vil volde alle modstandere problemer. På forholdsvis lille plads kan han udføre tryllerier og skabe netop det, der kan afgøre kampene. To gange gav han sine medspillere store målchancer. En virkelig dygtig spiller i 2. division! Samere Haile: - Jeg har spillet for bl.a. FC Nordsjælland i Superligaen, men blev skadet, og den skade har holdt mig ude i tre år. Jeg blev meniskopereret i 2012. Startede så op i AB og fik igen problemer med knæet. Jeg valgte så at holde pause på et par år, som jeg brugte til blandt andet at bygge mig stille og roligt op... - Heldigvis er jeg kun 25 år, så der burde være plads til en fortsat fodboldkarriere, og her så jeg HIF som en mulighed for mig. Jeg kendte træner Thomas Westh fra tidligere og fik lov til at træne med fra i sommer. På en måde blev det til en “kold tyrker”, hvor man kommer fra en lang pause, hvor man kun har brugt tid og kræfter på at bygge sig op til også at indgå i et spil med bold. Fysioterapeut Michael Nørgaard har været en enorm hjælp i den fase, og det er jeg ham dybt taknemmelig for. Hans andel i min restitution og opbygning har været kæmpe stor... - Jeg fik så en aftale om, at jeg selv skulle melde ud, når jeg synes og troede på, at jeg var klar til at spille, og det er så blevet til et par kampe på 2. holdet, inden jeg fik min debut på HIF’s 1. hold mod B1908 i lørdags. Min opgave var at holde i bolden og eventuelt skabe noget på egen hånd, hvis mulighederne bød sig. Det gjorde de så i samspillet med Magnus Fredslund og Mads Rønne, og det blev kampafgørende, og det er jo en god fornemmelse og stor tilfredsstillelse... Det friske pust fra bænken hev HIF’s spil op på et helt andet niveau. Fra at flytte bold og være alibi spillere, kom der tro på det. Det tegner godt inden næste kamp på fredag aften mod AB Tårnby - igen på Kæmpernes Arena. HIF byggede stille og roligt op med fuld kontrol og havde mange tilløb til chancer. De fleste blev desværre kun til halve chancer, fordi de indbyrdes aftaler angriberne imellem ikke var der. Hvorfor søgte eksempelvis alle tre afsluttere til samme stolpe ved indlæg? Hvorfor var det ikke bare en eller to, hvor den sidste afslutter så blev tilbage og afventede om bolden blev sendt tilbage i det rum? Hvorfor ville man hellere spille en medspiller end selv at afslutte, når mulighederne var der. Hvorfor var det midtbanespillerne Magnus Fredslund og Christopher Østberg, der var ene om at søge afslutningerne i de første 45 minutter? Lidt mere beslutsomhed og målrettethed i den forreste kæde vil være ønskelig og bydende nødvendig, hvis man vil vinde fodboldkampe.