Scorede i sin debutkamp
15-årige Victor Cubars gik direkte ind i 1. kæden med succes
- Victor Cubars er et oplagt talent med masser af potentiale, fortæller træner Jesper Andersen. - Trods sine kun 15 år har han en udsøgt teknik og gør bare de rigtige ting. Jeg rystede slet ikke på hånden, da jeg sendte ham direkte ind i vores 1. kæde og i et power-play. Her kvitterede han med et mål, og det var vigtigt for holdet... - Vi har en anden profil i Andreas Silfverberg, der scorer mål på samlebånd i øjeblikket. I de seneste tre kampe er det blevet til syv mål, så ham er vi også glade for. Han er svensker og kommer fra Tyringe, der er rykket op i den næstebedste svenske række. Han kom lidt sent til klubben og var ikke en del af sommertræningen. Han deltog først, da vi kom på is, så jeg tror, der er meget mere i ham end det, vi har set. Han har fået sin hockeyopdragelse i Malmö og på der farmerhold, der hedder Pantern. Ligesom Victor Cubars har han en sublim teknik, og i spillet mand mod mand er han rigtig dygtig til at sætte sin modstander. Han kan selv skabe sine chancer og afslutter rigtig skarpt, men han er også dygtig til at sætte medspillerne op.... - Vi er rigtig glade for sejren på 4-2 over Herlev. Vi vandt skudstatistikken med 54 mod 23, og det betyder, at Herlev havde en rigtig dygtig målmand, som vi vidste, vi ville få det svært med. Herlevs målmand stod bare en fabelagtig kamp, og der skulle meget til at passere ham. Vi scorede kun tre mål på 53 forsøg, da det sidste mål blev scoret i tomt mål... - Vi har måttet sige farvel til Christian Vaagensø, der fik et tilbud om at spille elite i Herlev, og selvfølgelig skulle han da det. Vi har også aftalt, at hvis Herlev ikke kommer med i slutspillet, vender han tilbage til os og spiller forhåbentlig slutspil for os... - I kommende weekend er der dobbelt arrangement i Allan Villadsen Ishockey Arena. Vi møder Frederikshavn om lørdagen kl. 19, og så de unge talenter fra Aalborg søndag kl. 13. Aalborg er topholdet i rækken, og de stiller med et meget talentfuld ungt mandskab. Vi skal følge op på alt det gode, vi gjorde mod Herlev, så vi kan lægge os der i tabellen, hvor vi gerne vil ligge... ebo@hvidovreavis.dk