Fortsæt til indhold

To drenge stoppede butikstyv på flugt

Arkiv
Jonas Erboe

Søndag aften ved 18-tiden forsøgte en 27-årig mand at slippe godt fra et butikstyveri i Kvickly på Søndertorv i Vejle.
Manden forsøgte at stjæle tørret frugt samt en jakke, men blev stoppet af to drenge, der opdagede manden forsøge at liste væk.
De to drenge stod ved kassen og var i gang med at betale, da de så manden gå af sted med de stjålne varer. Drengene løb efter manden ud af butikken for at stoppe ham. De fik hurtigt hjælp af en butiksvagt fra Kvickly, og sammen fik de stoppet den 27-årige butikstyv.
Manden er nu tilbageholdt og sigtet for tyveri.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.