Damerne fik samlet sig
HIF’s håndbolddamer fik endnu en sejr på en svær udebane
Holbæk var dog aldrig rigtig tæt på, da Hvidovre hele tiden mindst kunne bevare en to måls føring. - Det blev lidt hektisk hen mod slutningen, fortæller træner Martin Thomsen. - Vi havde spillet rigtig godt mod en modstander, der spillede lidt anderledes, end vi havde forventet. Det tog lidt tid at vænne os til, men vi fik løst opgaven og gik til pausen med en god føring, der blev udbygget i starten af 2. halvleg. De sidste tyve minutter var ikke kønne, men jeg synes aldrig vi for alvor var i fare. Vi førte 24-20 kort før tid, hvor Holbæk så fik scoret et par gange... - Måske blev vi bange for at vinde, for der gik lidt panik i foretagenet. Her var det så godt, at blandt andre Susan Holm kunne holde hovedet koldt. Hun scorede tre af vore sidste fire mål, så det blev udslagsgivende. Men Holbæk burde ikke have scoret 16 mål i de sidste 20 minutter... - Desværre fik vi Helena Henriksen skadet. Hun fik et voldsomt vrid i foden og måtte på skadestuen. Vi håber på en forstuvning, så hun ikke skal være væk for holdet i en hel sæson... Herreholdet tabte 23-19 ude mod Rødovre. ebo@hvidovreavis.dk