Fortsæt til indhold

Vellykket DBU-skattejagt hos AIK 65

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Vejrguderne var med da AIK 65 Strøby afviklede DBU`s Skattejagt.
Der blev afholdt Skattejagt i AIK 65 Strøby på banerne bag ved fitness centret og vejret var lunt og solrigt, 19 friske drenge født år 2008-2010 og deres forældre mødte friske op lørdag til Skattejagt. Det er den tidligere mikro fodbold skole der har fået nyt navn, men stadig en skole hvor der bliver undervist efter en fin manual udarbejdet af DBU.
Det er en historie der hører til dette arrangement, hvor landsholdets bold er forsvundet og alle skal hjælpe landsholdshjælperen med at finde bolden. Klubbens trænere gjorde et rigtig flot stykke arbejde, med at få undervist og forklaret de ivrige dreng og alle de forskellige øvelser.
- Der var leg og øvelser med bold begge dage fra kl. 9.30-15.00, det var nogle godt brugte børn forældrene fik med hjem lørdag, og den mindste årgang var da også stadig trætte søndag morgen efter morgen gymnastik sammen med deres forældre. Begge dage var der undervisning og forklaring til forældre, af hvad det betyder at være forældre i en fodboldklub.
Der blev vist og fortalt om ”handlinger og holdninger” hvordan forældre bør opføre sig, hvordan de kan tilbyde hjælp og hvordan de kan støtte deres børn, der blev uddelt de 5 forældre råd/bud som alle kunne læse om der hjemme.
Der blev uddelt arbejdsopgaver til alle forældre udover deres trænerassistent job og alle bestod helt sikkert til UG.
Der blev begge dage afholdt hyggelige frokost hvor nogle spiste medbragt mad og andre købte mad i AIK Cafeen, men hyggelige snakke mellem alle forældre og børn.
Søndag eftermiddag sluttede man af med en skattejagt og landsholdsbolden blev fundet og kunne bruges til næste landskamp, der blev også fundet en skat fyldt med lækkerier til drengene. Der blev skrevet en masse autografer på boldene og drenge og trænere hyggede sig meget med at fordele skatten, men forældrene lavede lækre snobrød, lækker frugt og saftevand.
Drengene fik desuden udleveret: en fin Select fodbold, en landsholdstrøje, drikkedunk, diplom, armbånd, Anders And blad og Castus stænger m.v.
pm