Fortsæt til indhold

Tyv stjal frisørsalons kasseapparat og hårprodukter

Arkiv
Natalie Stratigos

En ukendt gerningsmand brød mellem torsdag aften den 1. oktober og fredag morgen den 2. ind i en frisørsalon på Almind Kirkesti. Tyven slå først en rude i stykker med en sten, hvorefter gerningsmanden rakte hånden ind og åbnede døren indvendigt.

Carsten Andersen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at der efterfølgende var spor efter færden i hele salonen. Tyven stjal et kasseapparat af mærket Olympia, et mindre kontantbeløb i danske kroner og enkelte hårprodukter.

Der er ingen vidner eller spor i sagen.