Væltet lastbil skaber store problemer på motorvejen
Betina Skjønnemand
En lastbil væltede mandag aften på E45 ved afkørlsen ved Kliplev fra Sønderborg.
Hele natten har der været arbejdet på at få vejen ryddet, men her til morgen, tirsdag, er der fortsat problemer på stedet.
Lastbilen var læsset med 20 tons kød, og væltede mandag ved 20.30-tiden ind i nødsporet, da den kom på afkørslen fra Sønderborg-motorvejen mod ind på E45 mod syd.
Der løb en del diesel ud fra lastbilens tank, hvilket har kompliceret oprydningen.
Tirsdag morgen kl. 9.00 er afkørslen mod syd fortsat spærret. Bilister opfordres til at tage afkørsel 72, Aabenraa Syd.