Tre nigerianere part i ny social dumping-aktion
Men hverken Udlændingestyrelsen eller politiet fandt grundlag for at sigte de trufne mænd.
Arkiv
KØGE: Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog onsdag formiddag kl. 10.35 en ny kontrol af en skrotningsvirksomhed i Køge-området for eventuel brug af ulovlig, udenlandsk arbejdskraft.
Politiet traf i forbindelse med kontrollen tre mænd på 23, 33 og 43 år, alle fra Nigeria, hvis tilknytning til den virksomhed, hvor de blev truffet, blev vurderet hos Udlændingestyrelsen.
Samlet set fandt hverken Udlændingestyrelsen eller politiet grundlag for at sigte de trufne mænd for overtrædelse af dansk lovgivning eller foretage indgreb mod dem i medfør af udlændingelovgivningen.
pm