Øl og musik
Danske Ølentusiaster Aabenraa indbyder lørdag den 17. oktober kl. 19 i Nygadehuset, Aabenraa, til et helt nyt koncept indenfor ølsmagning, nemlig en ølsmagnings koncert, hvor smagningen på øl kombineres med musik.
Det er indehaveren af det lille nanobryggeri, HumlepraXis, Kenneth Larsen, som ud over at være brygger er professionel klarinetist, der har udviklet denne nye og mere oplevelsesorienterede ølsmagning. Udover at fortælle om bryggeriet og øllet, spiller han et særligt udvalgt stykke musik til hver af de otte øl i bryggeriets hærvejs-serie, som vi skal smage på gennem aftenen.
Derudover spiller og fortæller han også en underholdende musikalsk historie om en distræt nærsynet brilleslange, som var meget sulten.
Der er kun plads til 35 deltagere til denne alternative intimkoncert, så bindende tilmelding til smagningen sker efter ”først til mølle” - princippet til Helge Beierholm Hansen på mail helge.beierholm@ale.dk eller på telefon 2722 5212 til en pris på i alt kr. 150,-kr.