Bilist slap nådigt fra dramatisk uheld
Jonas Erboe
Torsdag var der et dramatisk færdselsuheld på motortrafikvejen mellem Vejle og Fredericia.
En 61-årig mand kører på autopilot med 90 kilometer i timen, men da han skal dreje af motortrafikvejen mod Børkop, så mislykkes det at slå autopiloten fra.
Manden forsøger at slå bremsen i, men det lykkes ikke. Bilen forsætter i autopilot og hamrer ind i afkørselsrampen og videre ind i en betonkant og over autoværnet.
Bilen med den 61-årige fører og en enkel medpassager flyver over autoværnet, ned af en skråning og lander på marken nedenfor.
Mirakuløst kom hverken føreren eller passageren alvorligt til skade efter det dramatiske færdselsuheld.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.