Musikalske talenter fra Slovakiet
Koncert på Musikskolen med elever fra Jan Albrecht-Musikskolen i Bratislava
Jan Albrecht Musikskolen beskæftiger sig ikke kun med musik, men også med dans, teater, billedkunst, multimedia og film. I alt har de ca. 700 elever. Den meget aktive skole arrangerer bl.a. konkurrencer i kammermusik “Musica Camerata Jan Albrecht” og film “Det gyldne klaptræ”. Musiktalenterne deltager aktivt i den slovakiske hovedstads musikliv. De giver koncerter på Borgen, som er Bratislavas varetegn. Og de unge musikskoleelever sidder om side med professionelle musikere i Det Slovakiske Kammerorkester og Musica Aeterna-ensemblet. De slovakiske elever har tidligere optrådt i Finland, Ungarn, Bulgarien, Polen, Østrig og Tjekkiet. Nu er de for første gang i Danmark - en genvisit efter at Københavns Musikskole i foråret gæstede Bratislava. De giver to koncerter i Danmark: den første i Hvidovre og den anden på Københavns Musikskole. Programmet er bl.a. kammermusik fra renæssancen, klavermusik af Chopin, Bartók og den slovakiske komponist Juraj Hatrík. Desuden Haydns Cellokoncert i C-dur, Piazzollas “La muerte del angel” for saxofon og klaver, uddrag af Bachs h-mol-suite og romantiske sange af den slovakiske komponist M. Schneider-Trnavský. Der er gratis adgang til koncerten.