Fortsæt til indhold

Uge 43 - HB Køges sorte uge

Rishøj fik hjemme et point mod rækkens tophold

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Uge 43 år 2015 går bestemt ikke over i historien som nogen lykkeuge for HB Køge.
Efter 1-0 sejren i Vejle for tre uger siden lå alt til, at holdet med et ganske fornuftigt program forude for alvor skulle op og snuse til top 5 i Bet25 Ligaen - men den mulighed er for en rum tid forduftet efter at holdet søndag eftermiddag for tredje kamp på bare otte dage måtte gå pointsløs fra banen i hjemmekampen mod AC Horsens der kunne rejse hjem med en ikke helt fortjent sejr på 1-0 efter 0-0 ved pausen.
I en kamp, hvor begge mandskaber gik "til stålet" var det HB Køge der skabte de fleste chancer men som så ofte før var offensiven ikke skarp nok og det lykkedes ikke at overliste AC Horsens bageste bastioner.
I stedet blev det østjyderne der et kvarter før tid fik scoret kampens enlige mål. Anders Østli fik raget bolden det sidste stykke over målstregen efter hjørnespark.
HB Køges næste kamp er allerede på torsdag den 29. oktober kl. 20.45, 4. rundekampen i DBU Pokalen mod Brøndby IF.
Næste opgave i Bet25 Ligaen er udekampen mod Vejle søndag den 1. november.
pm

Point til Rishøj

Lørdag eftermiddag spillede Rishøj Boldklub på hjemmebane i Danmarksseriens Pulje 2 hvor rækkens tophold FC Sydvest 05 Tønder kom på besøg.
I en ganske underholdende kamp lykkedes det Rishøj at få et vigtigt points med fra kampen der sluttede uafgjort 2-2.
Rishøjs målscoret af Simon Backmann og Zia Wahidi.
Rishøjs næste opgave er tirsdag aften kl. 18.15 i DBU Pokalens 4. runde, hvor Rishøj møder mægtige AGF - i Tingbjerg Idrætspark i Brønshøj.