Politiet advarer om falsk hjemmehjælper
To gange i går blev ældre kvindelige borgere i Kolding kontaktet af en kvinde, der udgav sig for at være hjemmehjælper.
Første gang var i Svaneparken, hvor en kvinde ved 14-tiden bankede på en ældre kvindes dør. Sydøstjyllands Politi fortæller, at den ukendte kvinde sagde, at hun ville ind og hjælpe den ældre kvinde, som dog afslog og sagde, at hun godt kunne klare sig selv.
Senere på dagen var det i Vennegade, hvor en lignede situation udspillede sig. Denne gang kom den ukendte kvinde dig ind en ældre kvindes hjem, dog uden at noget blev stjålet.
Politiet formoder, at det er den samme kvinde, som har taget kontakt til de ældre borgere. Hun beskrsives som østeuropæisk af udseende. Hun har langt mørkt hår og bar en sort skindjakke i går. Desuden taler hun gebrokkent dansk, oplyser Sydøstjyllands Politi.