Spritbilist stoppet i Vester Sottrup
Borger forhindrede i går en mand i at køre spirituskørsel
Af Jakob Wrang Nielsen
En mand på 65 år fra lokalområdet blev i går stoppet ved DagligBrugsen, Skolevej 18 i Vester Sottrup, fordi han uden tvivl var påvirket af spiritus.
En borger havde set manden komme gående tydeligt påvirket af spiritus. Da manden satte sig ind i en bil, bad borgeren ham om ikke at køre, og ringede derefter til politiet, der kom kort efter.
Klokken var 17.21, da Sønderborg Politi tog manden med til Sønderborg Sygehus, hvor han skulle have udtaget en blodprøve. Manden er nu sigtet for spirituskørsel.