Mistænkelig bil kørte rundt i Almind
Natalie Stratigos
Beboere på Toftevej i Almind opdagede søndag aften en mistænkelig rød Toyota Corolla stationcar fra omkring årtusindskiftet, der kørte rundt i området. I bilen sad to mænd på omkring 20-30 år, de var begge kortklippede og i joggingtøj. Beboerne frygtede, at personerne i bilen var der for at begå indbrud og kontaktede derfor politiet.
En patrulje runderede i området men fandt ingenting, ligesom der heller ikke blev anmeldt nogen indbrud fra området. Det fortæller Mich Klausen, politiassistent hos Sydøstjyllands Politi.