Fortsæt til indhold

Rishøj snublede mod Greve

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Efter nogle gode kampe og sejre, var det et Rishøj-hold fuldt af selvtillid der lørdag eftermiddag løb på banen til hjemmekampen og lokalopgøret mod Greve i Danmarksseriens Pulje 2.
Men den fine stime blev brudt, da Greve drog hjem med en sejr på 2-0 i bagagen.
Ved pausen førte Greve 1-0 på et straffespark midt i halvlegen. Sejren blev slået fast dybt inde i dommerens overtid, og det på trods af at Rishøj havde været den dominerende part i anden halvleg.
Kampen var Rishøjs første kamp efter trænerskiftet, hvor sidste års træner Thomas Skov igen var ved roret, efter at han i torsdags sagde ja til at træde til som afløser for Martin Jungsgaard der tirsdag valgte at stoppe med øjeblikkig virkning.
pm

Morten Christensen i aktion mod Greve. (Foto: JCJ).