Mand blev sønderbanket på bodega
Arkiv
En 54-årig mand fik i går eftermiddag læsterlige klø på bodegaen Drop Inn i Karolinegade.
Politiet i Kolding blev tilkaldt lidt efter klokken 16, da en 52-årig mand var gået løs på den 54-årige, der blev tildelt adskillige slag i ansigtet. Han faldt efterfølgende om på gulvet, hvorefter den 52-årige voldsmand fortsatte med at tæske løs på ham, fortæller politiet.
Den 52-årige gerningsmand blev anholdt og sigtet for vold, mens den 52-årige blev kørt på skadestuen og tilset for flere skader i ansigtet.