Fortsæt til indhold

Når måltider og spisning er en udfordring

Mandag 2. november slår Helligåndshuset i Randers dørene op for en temadag om børn og unges udfordringer med spisning

Arkiv
Arkiv

Et stigende antal børn og unge har problemer med at spise – for nogle tenderer det spiseforstyrrelser. Der kan være mange grunde – både fysiske og følelsesmæssige. Vejen til at spise både sundt og varieret kan være lang for både det ensidigt småtspisende barn og for det ensidigt overspisende barn.
Børneergoterapeut Ulla Lebahn og kostkonsulent Birgitte Flensholt sætter fokus på udfordringerne omkring mad, måltider og spisning hos børn og unge – primært i forhold til dem, der spiser for lidt. Med en unik kombination af viden og redskaber belyser de tværfagligt emnerne spise-udvikling, spisning, kræsenhed, smag, konsistens, sanser, måltidsadfærd og relationer.
Ulla Lebahn er ekspert i alt, hvad der har med munden at gøre, sansemotorik, sanseintegration og spisning. Birgitte Flensholts fokus er den rette næring til krop og hjerne.
”Vi har begge arbejdet med spiseudfordringer i mange år. Derfor er det oplagt, at vi deler ud af vores viden og erfaringer” fortæller Ulla Lebahn og Birgitte Flensholt.
”Vi ved, at mange fagpersoner/plejeforældre har daglige udfordringer med at få børn og unge til at spise. Vi glæder os derfor til dele ud af vores viden - give indsigt i årsagerne til spiseproblemerne samt give gode råd til konstruktiv adfærd ved fremtidige måltider” siger de to.