Polit sætter massivt ind i jagten på efterlyst far
I går frigav politiet billeder af den bil, som den efterlyste Ulrik Klarskov angiveligt kørte i, da han mandag morgen hentede sin 3-årige datter på Byvej. Politiet vil fortsat gerne i kontakt med vidner, der har set enten bilen, traileren eller Ulrik Klarskov og sætter nu massivt ind på at løse sagen.
- Jeg har en større gruppe efterforskere i gang og vi gør lige nu brug af en række forskellige efterforskningsskridt. Det vigtigste er at vi hurtigt for pigen hjem igen. Hun skal bruge sin medicin og vi arbejder intensivt på at løse sagen hurtigst muligt, siger politikommissær Hans Tonnesen, der leder efterforskningen for Københavns Vestegns Politi.
Ulrik Klarskov beskrives som 37 år, dansk mand, almindelig til kraftig af bygning, ca. 182 cm høj kort sort hår. Han var på gerningstidspunktet iklædt gul trafik/arbejdervest og hvide arbejdsbukser.
Pigen er hans egen datter, der er 3 år gammel. Hun beskrives som dansk af udseende, mellemlangt lyst hår var iført orange termojakke og termobukser.
Ulrik Klarskov er mistænkt for med vold og skub at have hentet sin datter hos pigens bedsteforældre. Ulrik Klarskov må kun have overvåget samvær med datteren og politiet betegner det derfor som at han har unddraget sig forældremyndigheden.
Københavns Vestegns Politi hører stadig gerne fra borgere der kender til Ulrik Klarskov færden på 43861448 eller 114.