Fortsæt til indhold

Indbrud gik ikke som planlagt

Efter forsøg på indbrud flere steder faldt gerningsmanden i søvn

Arkiv
Af Jakob Wrang Nielsen

En sovende beboer på Oehlenschlægersgade i Sønderborg blev klokken 02.46 natten til fredag vækket af sin gøende hund.
Da manden stod op, så han gerningsmanden stå med hans hækklipper og græstrimmer. Beboeren kendte gerningsmanden, og lod ham derfor gå, så snart han fik sine ting igen.
Politiet ledte efter gerningsmanden i løbet af natten, men han blev først fundet morgnen efter, hvor han lå sovende i en bil på Oehlenschlægersgade. Han var stærkt påvirket da han blev fundet, og bilen han sov i, var ikke hans egen.
Gerningsmanden havde i alt været inde i fire biler, fire kælderrum og en enkelt garage.
Han er nu sigtet for nattens gerninger.