Fortsæt til indhold

Borger hjalp med at stoppe forbrydere

Fire mænd smadrede en bil, men en borger lod dem ikke undslippe

Arkiv
Af Jakob Wrang Nielsen

Torsdag eftermiddag opdagede en borger fire unge mennesker på Asylvej i Sønderborg i gang med at begå hærværk på en bil. De fire unge mænd af anden etnisk oprindelse havde smadret forruden samt sideruderne.
Mændene hoppede derefter ind i en bil, men en borger var hurtig og skrev bilens nummerplade ned, og fulgte efter bilen med de unge mænd.
LÆS OGSÅ: Borger stoppede spritbilist

Klokken 15.17 ringede borgeren så til politiet, der kort tid efter, klokken 15.23, stoppede bilen i Avnbøl. Derefter blev de unge mænd kørt til Sønderborg Politistation. Mændene var i alderen 16 til 21 år, og de er alle sammen fra lokalområdet.
Mændene nægter sig skyldige, men alligevel blev de sigtet. I går aftes blev de så løsladt efter afhøring.