Varebil forsvandt under aflæsning
Arkiv
En endnu ukendt gerningsmand stak mandag formiddag af med en hvid Renault Master varevogn.
Det skete klokken 10.50 på Sortebjergvej. Her havde føreren af bilen ladet nøglerne ligge på forsædet under aflæsning af noget træ, og der så biltyven altså sit snit til at stikke af med varevognen.
Bilen har registreringsnummer AH 79 025, og politiet i Kolding hører gerne fra folk, der kan have set bilen.