Lærerforening stiller spørgsmål til provenu

Kurt Sørensen kalder det rent hokus pokus, at man i kommunen er kommet frem til det regnestykke, der giver 32 millioner i provenu i skoleåret 2015/16 - et provenu, der siden er steget til 37,5 millioner. Midler der skal bruges til kvalitetsforbedringer, men som Kurt Sørensen ikke mener vil gå til forbedringer. For det første er der færre elever til folkeskolen, da flere forældre har valgt at sætte deres børn i privatskole. Og så er der kun 33 millioner tilbage, som Kurt Sørensen ikke mener bliver brugt forsvarligt, når der samtidig er afskediget personale og strukturen i forvejen er underfinansieret med tre millioner.
"Den ændrede skolestruktur frigør ganske mange millioner til vores folkeskoler - midler, som vi ellers ikke ville kunne bruge på skolerne. Er det ikke godt?", spørger formand for Børn og Skoleudvalget Anders Buhl-Christensen (V) i et svar til formanden.

Forbedringer - jo men ...

"Jo selvfølgelig er det jo forbedringer - men pengene er jo fundet ved at man har reduceret i arbejdsstyrken - markant endda. Og en del af de ting de beskriver som forbedringer er genstande altså bygninger og IT som har været forsømt i mange år alligevel", siger Kurt Sørensen.
Formanden for Lærerforeningen har i sit nyhedsbrev udregnet hvordan de 37,5 million smuldrer væk.
"Det er som Storm P. tegningen, hvor man fodrer hunden med dens egen hale", siger han.
Blandt andet viser hans udregninger at der skal trækkes 4,5 million fra de 37,5 million, fordi flere forældre har meldt deres børn ind i privatskole end beregnet - tal fra kommunen viser, at 204 børn har meldt sig ud af folkeskolen - det er 129 flere end forventet. Og det koster på kontoen, er hans pointe.
"Politikernes intensioner var at lave en mere attraktiv folkeskole, og det håber vi så også vil gøre sig gældende fremover", siger han.
Dog tror han ikke at politikerne har snydt med deres udregninger - så langt vil man dog ikke gå, er han overbevist om. Så et eller andet sted hænger beregningerne jo også sammen. Han har bare svært ved at se det her først i forløbet af den nye skolestruktur. Jo der er ekstra penge, men også færre hænder til at tage sig af børnene.

Mere kvalitet
Formand for Børn og Skoleudvalget Anders Buhl-Christensen (V) kan slet ikke forstå at Kurt Sørensen i sit nyhedsbrev tager sådan på vej. Han stiller spørgsmål om ikke at nyt IT-udstyr, 11,2 millioner kroner pr. år til tolærerordninger i forbindelse med de større klasser og ekstra midler til de skoler, der er mest berørt af strukturændringerne ikke er forbedringer. Han har sammen med Frank Nørgaard (DF) og Torben Hansen (S) sendt et skriftlig svar til Kurt Sørensen.
"Vi havde en dialog under hele processen, så jeg kan slet ikke forstå hans udmeldinger nu," siger Anders Buhl-Christensen.
"Alle ved at de ekstra penge, vi har fundet ved besparelser, er fremkommet ved at lukke fem skoler og deraf er det naturligt, at der skal være færre personale. Det er det, der ligger til grund for de mange millioner. At vi så giver pengene tilbage til skolerne, er da kun en fordel og en del af planen, så det kan jeg ikke forstå, at Kurt Sørensen stiller spørgsmålstegn ved", siger Anders Buhl-Christensen.
De 24 millioner kroner, der gives ekstra til skolerne nu, kommer alene fra færre klasser, men kvaliteten af undervisninger bliver også bedre, mener Anders Buhl-Christensen.
"Ja færre klasser og færre lærer, og der kan man jo tage diskussionen om det er godt nok. Men vi mener, at vi putter mere kvalitet ind i undervisningen for det enkelte barn", siger Anders Buhl-Christensen.
"Og jeg vil mene, at det vil være bedre for Kurt Sørensen at tage en dialog med os i stedet for at sende sådan et nyhedsbrev ud".

Ingen kom
Der har netop været afholdt et informerende møde om de enkelte beregninger og punkter i regnskabet for den nye skolestruktur. Det blev afholdt Skoleforvaltningen og personalet var klar med regneark klar til at forklare hvert et punkt i regnskabet. Hele byrådet var inviteret til mødet, men ingen af de partier, der har været imod strukturændringerne mødte frem.
"Ingen af kritikerne til strukturændringerne mødte frem, det er et paradoks. Kun forligspartierne var til stede", siger Anders Buhl-Christensen.

Plus og minus i budgettet
I strukturændringerne er der afsat tre millioner kroner pr. år til at finansiere restudgiften til folkeskolereformen. Det er aftalt fordi alternativet var, at lærernes undervisningstid skulle forøges mere.
Der er afsat fem millioner kroner pr. år til bygningsforbedringer - altså forbedringer, som der ellers ikke ville have råd til, ifølge forligspartierne.
Der er afsat syv millioner kroner ekstra pr. år til IT på skolerne.
Der er afsat 11,2 millioner kroner pr. år til to-lærerordninger.
Endvidere er der afsat fem millioner kroner om året til at understøtte inklusionsarbejdet. Det har man valgt da inklusion er en stor og vigtig opgave, som fylder en del på skolerne. Der er også afsat 1,8 millioner kroner til de skoler, som er mest berørt af strukturændringerne. Det har man gjort fordi lærere, pædagoger, ledere og forældre fortæller om, at der er ekstraordinært meget arbejde med at få samarbejde og fælles kultur etableret på de sammenlagte skoler.
Alt sammen forbedringer, mener Anders Buhl-Christensen.
Men det er ikke gjort med det mener formanden for Randers Lærerforening. Han påpåeger at der med den ene hånd er givet millionerne men at man nu med den anden hån vil spare én procent fra 2016 på skolerne.
I nyhedsbrevet konkluderer Kurt Sørensen, at:
"Da der på skoleområdet er visse konti, der ikke kan reduceres () skal de resterende konti reduceres med 1,12 procent ... det vil sige, at der i 2016 skal spares godt 5,3 millioner om året".
"Ja der skal spares", pointerer Anders Buhl-Christensen.
"Men det ændrer jo ikke ved at den nye skolestruktur frigør de midler, vi havde lovet. De midler havde vi ikke fået hvis vi ikke havde gennemført en ny skolestruktur", slår han fast..
Han inviterer dermed Kurt Sørensen til at dialogmøde i stedet for at tage uenighederne i nyhedsbreve etc.