Fortsæt til indhold

Kristian glæder sig til gensynet med Brøndby IF

Spændende opgør i DBU Pokalens 4. runde torsdag aften på Herfølge Stadion

Arkiv
Per Møller

FODBOLD: I aften, torsdag den 29. oktober kl. 20.45 løber HB Køge ind på Herfølge Stadion til hjemmekampen i DBU Pokalens 4. runde - ottendedelsfinalerne - hvor modstanderen er ALKA Superligaklubben Brøndby IF.
Blandt aktørerne i HB Køge truppen er den unge midtbanespiller Kristian Andersen, der i juli måned sidste år kom til HB Køge fra netop Brøndby IF.
- Jeg må indrømme, at jeg have luret lidt på lodtrækningen og havde et stille håb om at møde Brøndby. Både fordi det er min gamle klub, hvor jeg stadig har mange venner, og fordi det er sjovt at spille en kamp, hvor der er mange tilskuere på lægterne. Derudover er det jo også en kamp, der giver klubben en masse reklame. Med mange mennesker på stadion og TV-dækning, bliver HB Køge jo i den grad eksponeret i sådan en kamp, siger Kristian Andersen til www.hbkoge.dk.

Tror på avancement i DBU Pokalen

Kristian Andersen synes, at den danske pokalturnering er en charmerende størrelse, hvor der ofte sker overraskelser. Og han håber og tror, at HB Køge kan levere en af slagsen torsdag aften.
- Selvom Brøndby IF selvfølgelig ikke er en optimal lodtrækning i forhold til at gå videre i turneringen, går vi afgjort på banen med en stor tro på, at vi kan spille os videre. Jeg er slet ikke bange for at vi for en snitter af Brøndby. Jeg tror på en lige kamp, hvor vi med de rigtige marginaler kan spille os videre i turneringen, siger Kristian Andersen.
HB Køge er nået frem til 4. runde via sejre på 5-2 ude mod BK Avarta, 6-2 ude mod Frederikssund IK og 2-0 over AC Horsens. Brøndby IF kom ind i turneringens 3. runde hvor det blev smertefrie 7-0 ude mod Holbæk B&I.
Cheftræner Henrik Pedersen har udtaget følgende bruttotrup til kampen:
Frederik Due og Frederik Hansen. Mark Gundelach, Kristian Pedersen, Radanfah Abu Bakr, Rasmus Nielsen, Brandäo, Caion, Adam Bedell, Søren Henriksen, Mikkel Wohlgemuth, Jannik Skov Hansen, Sylvester Seeger-Hansen, Kristian Andersen, Daniel Arrocha, SamiKamel, Justin Shaibu og Alexander Ludwig.

Sæsonens bedste besøgstal

www.hbkoge kan du læse meget mere om, hvordan du sikrer dig en billet til aftenens pokalbrag, med mindre du er blandt de allerede over 1.500 mennesker, der har købt billet til kampen.
På klubbens hjemmeside kan du også læse hvordan du denne aften kommer til stadion, uanset om du er med bus, tog eller er selvtransporterende.
Hvis du er forhindret i selv at være til stede på stadion, kan du følge kampen live på TV3+ fra kl. 20.25.