Tidligere Hvidovre-dreng runder 60 år på fredag
Han muntrede sig, sammen med sin 2½ år yngre bror, Lars Pilmark, med musik og tryllekunster i det meget musikalske parcelhushjem på Thorshøjvej hos forældrene, skoleinspektør Louis Nielsen og Birte Pilmark Nielsen - kaldet “Pille”. I ungdomsårene spillede de to brødre også sammen i “Pilmark Band”. Søren Pilmark, der er uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 1977, er bl.a. kendt fra sine komiske dage sammen med Per Pallesen, specielt i “Pallesen-Pilmark Show”. Siden har han haft et utal af store teater- og filmroller, og har bl.a. modtaget både Bodilpriser og Robert-priser, og endda spillet Hamlet på det Kgl. Teater. I de sidste mange år har han deltaget i komikgruppen “Ørkenens Sønner”. På sit visitkort kan han - foruden skuespiller - skrive musiker, forfatter, filminstruktør - og tryllekunstner. Han er medlem af Magisk Cirkel Danmark. Han har desuden været konferencier ved flere store arrangementer, bl.a. som vært ved Det Internationale Melodi Grand Prix i Parken i 2001. En andet stort - og mere privat engagement er Søren Pilmarks trofaste opbakning til SOS Børnebyerne, hvor han en børnambassadør og har besøgt flere børnebyer rundt om i verden. Han er Ridder af Dannebrog, og gift med Susanne Pilmark, og sammen har de tre børn. De bor i København NV. m-