Bilist lugtede fælt af sprit
Politiet anholdt i går eftermiddags en bilist som var kørt fra et biluheld ved Kolding
Af Peter Rasmussen
En politipatrulje fik i går eftermiddags øje på en bilist på rasteplads Ustrup ved Haderslev. Han var interessant for ordensmagten fordi han var kørt fra et biluheld på motorvejen ved Kolding.
Da betjentene fik fat i manden lugtede han kraftigt af spiritus og et pust i alkometeret sagde 1,77 promille.
Altså blev manden anholdt og taget med til en blodprøveudtagning. Sigtet for spirituskørsel.