Flot Røde Kors-indsamling
- Der har været en overvældende opbakning i år, fortæller Anne Slater fra Røde Kors i Hvidovre. - Vi har aldrig før har haft så mange til at samle ind eller indsamlet så stort et beløb. Allerede dagen efter indsamlingen blev de første millioner kroner sendt af sted – til Syrien og til nærområderne og til indsatsen i Europa – til hjælpearbejde i Ukraine, Yemen, Myanmar og Liberia - og herhjemme til integrationsprojektet “Venner viser vej” samt arbejdet med at besøge ensomme indsatte i landets fængsler. Men størstedelen af de indsamlede penge bliver i katastrofefonden, der sikrer, at Røde Kors kan hjælpe hurtigt næste gang, en katastrofe indtræffer i verden. - Røde Kors Hvidovre sender en stor tak til årets indsamlere, og en tak, fordi de blev taget så godt imod i vores by.