Fortsæt til indhold

Gospel gav genlyd

Arkiv
Arkiv

Tre kor fra Gospel Family ledet af Torben Callesen, valgte at bruge en fredag aften på at lave en støttekoncert til fordel for de hårdt ramte flygtninge, omkring Syrien og Mellemøsten.
Gospel Familys grundlag er kristendommen og fællesskab, hvor der bliver sunget ud om troen, både i form af sange og musicals. Oaks, Teens og Roots ønskede alle, sammen med Torben Callesen, at være med til at forene gospel sangene med næstekærlighed til de mennesker som lider hver dag, uanset religion.
Flere butikker fra gågaden, havde sponsoreret mange flotte gaver, som der kunne bydes på hele aften.
Imellem sangene, fortalte først Søren fra Folkekirkens Nødhjælp, om det arbejde de laver og om de vilkår flygtningene lever under. Bagefter fortalte en ung flygtning fra Syrien, som nu har været i Danmark i 3 mdr. hans historie, om et land han elsker, men som er ødelagt. Om hvordan man som kristen i Syrien risikerer at blive dræbt af ekstremister og om frygten i at være i et krigsramt land. Og hvor taknemlig han er for at være i et land, hvor der er tryghed og frihed.
De over 200 mennesker, som valgte at byde på de mange flotte sponsorgaver, lytte til fortællinger og høre de 3 kor synge, samlede næsten 16.000 kr sammen, som ubeskåret går til flygtninge i Syrien og Mellemøsten.