Fiberslutspurten i Spentrup sat ind
Dan Jensen
Flere borgere i Spentrup nord for Randers venter i spænding på om byen får lynhurtigt fibernet.
Ifølge en pressemeddelelse fra EnergiMidt skal 30 procent af borgerne i Spentrup have takket ja til fiber inden den 16. marts, for at selskabet ruller ud med gravemaskinerne.
Der er et stykke vej endnu, og flere af byens borgere arbejder nu ihærdigt på at få venner og bekendte med på vognen.
EnergiMidt vil være at finde i Spentrup Hallen for sidste gang mandag den 16. marts fra kl. 14-18.