Penge til flere pædagoger
Henriette Klausen
Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud, kaster 1,7 million kroner af til Syddjurs Kommune.
Kommunen har valgt at bruge de ekstra midler til et generelt løft af pædagoger i daginstitutionerne.
Dagplejen har nemlig stærkt faldende børnetal og dermed er der flere dagplejere og dagplejepædagoger ansat end børnetallet kræver.
Syddjurs Kommune forventer at kunne ansætte omkring 4,4 helårsværk ekstra i år.
Der er i alt 250 millioner kroner til landets kommuner i puljen fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.