Reminder om regler for fiskeri
Dan Jensen
Det er forår, og det lokker lystfiskere i håb om den helt store fangst.
I den anledning gør Randers Kommune opmærksom på reglerne.
Fra Randersbro til Laksegården/Frisenvold er der fri fiskeret på Gudenå takket være en gammel særlov fra 1800-tallet. I Gudenå og i Randers Fjord er der gode muligheder for lystfiskeri både fra land og fra båd.
Fiskes der fra land, er der kun frit fiskeri fra Randers til Laksegården/Frisenvold på de steder, hvor der er offentlig adgang til Gudenå. Men man må ikke fiske i vådområder som for eksempel Hornbæk Enge og Vorup Enge, da de er privatejet.
Alle mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt statsligt fisketegn, som blandt andet kan købes på posthuset.