Ulv set ved fritidshjem var en ulv
Dan Jensen
I oktober sidste år blev en formodet ulv observeret på det grønne område ved Fritidshjemmet Solgården i det nordlige Randers.
En dna analyse fra dyrets afføring har nu vist, at det var en ulv, der blev set.
”Det er selvfølgelig interessant, at en ulv har gæstet en kommunal ejendom, især når der er tale om et fritidshjem, hvor der opholder sig personale og børn. Men man skal huske på, at ulven hurtigt forsvandt, da den opdagede, at der var mennesker til stede,” siger naturvejleder Lars Maagaard.
Solgården er beliggende i landzone umiddelbart nord for bygrænsen til Randers.