Boykot af Ryanair falder fra hinanden
Dan Jensen
Det vil med stor sandsynlighed stride mod EU’s konkurrenceregler, hvis Region Midtjylland fravælger flyselskabet Ryanair, som regionsrådsmedlem Bente Nielsen fra SF har foreslået.
Hun boykotter personligt flyselskabet, da det ifølge hende
ikke lever op til danske løn- og arbejdsbetingelser.
Regionens jurister har gennemgået reglerne, og selv om der ikke er nogen retspraksis på området, så er der risiko for, at det vil blive betragtet som en ulovlig handelshindring, hvis Region Midtjylland stiller Ryanair et ultimatum om at overholde danske lønvilkår.
Juristernes umiddelbare vurdering er ifølge stiften.dk, at Region Midtjylland kommer på glatis, hvis man forsøger at stille krav til, hvordan Ryanair organiserer sine ansatte