Køge Gymnasium elever i kamp mod finansreform
KØGE: Ved elevrådsmødet den 23. oktober blev det vedtaget, at eleverne på Køge Gymnasium vil afholde en alternativ symbolsk handling i stedet for undervisnings nedlæggelse.
- Vores baggrund for dette har været at vise at vi godt gider skolen. Derfor har Køge Gymnasiums elevråd nedsat en event-gruppe som har besluttet at der vil blive arrangeret alternativ undervisning efter skole, med workshops, hvor man enten kan udfolde sig kreativt, lære at skrive åbne læserbreve imod den nye finansreform, siger Køge Gymnasiums event-gruppes PR-chef, Alexander Crilles Tønnesen.
Dette vil udspille sig fra på torsdag den 29. oktober frem til fredag den 30. oktober grundet overnatning.
Dette sker udelukkende på et initiativ taget af Køge Gymnasiums elever.
- Dette er en udmeldelse til de avis/nyhedsbureauer som ikke kun vil fokusere på de skoler som lukker deres undervisning, men som gerne vil tage fat i dem som rigtig gerne vil skolen, forklarer Alexander Crilles Tønnesen.
pm