Fortsæt til indhold

Fortidens Randers med næsehorn, urokser og pelikaner

Arkiv
Arkiv

Man kan lune sig ved tanken om at der i oldtiden i perioder var varmt på Randers-egnen. Faktisk var klimaet så mildt både før og efter sidste istid, at der levede dyr som elefanter, pelikaner og sumpskildpadder rundt i det østjyske landskab

Det kan man høre mere om på Museum Østjylland i Kulturhuset onsdag 4. november kl.11.
Det er overinspektør Ernst Stidsing, der denne dag vil fortælle historier om fortidens kulørte dyreliv. Et dyreliv, der til alle tider har tilpasset sig efter det skiftende klima.
”Vi bliver hele tiden mindet om, at vi lever i en tid med en global opvarmning. Klimaet og dermed levevilkårene på hele kloden forandrer sig. Men kun få tænker nok på, at det er vilkår, som mennesker og dyr altid har måttet leve med”, fortæller Ernst Stidsing, der ser frem til at fortælle og vise eksempler på eksotiske dyr, der har levet på Randersegnen.

Det var varmt

Klimaet før sidste istid var varmere end i dag, og næsehorn, skovelefanter og dådyr blandt mange andre dyr, har levet på vores breddegrader. På Museum Østjylland er der endda spor efter dådyrene.
Før den sidste istid levede der mammut og moskusokse på den forblæste iskolde tundra omkring det sted, hvor Randers senere opstod. Også disse eksotiske dyr er der spor af på museet.
… og derefter varmt igen!
Efter sidste istid bliver der gradvist varmere og med varmetiden omkring 5000 f. Kr., blev somrene så varme, at sumpskildpadder og pelikaner kunne leve i Danmark, side om side med de store jagtdyr urokse, kronhjort, bjørn og vildsvin.
Der er gratis adgang.