14-årig dreng fra Solrød fundet i god behold
Arkiv
SOLRØD STRAND: Politiet fik mandag aften kl. 17.30 en henvendelse om, at en 14-årig dreng med afrikansk udseende og uden sprog var forsvundet fra bopælen i Solrød Strand-området.
Familien havde selv ledt i lokalområdet efter drengen, som politiet efterlyste hos politiet i Københavns Vestegn og i København samt hos DSB og busselskaberne.
Kl. ca. 20.15 fik politiet oplysning om, at drengen var fundet i god behold på Hvidovre S-station, hvorfra Københavns Vestegns politi kørte drengen retur til bopælen i Solrød.
pm