Der er nok at arbejde med
HIF's håndbolddamer gør rigtig mange ting godt men der er også plads til forbedringer
- Vi vidste, at Team Amager er et godt hold, fortæller træner Martin Thomsen. - De var ude og se vores kamp mod FIF, så vi forsøgte at forvirre dem fra kampens start med forskellige forsvarskonstellationer. Det gik fint de første 10 minutter, hvor vi så fik en scoringspause på næsten ti minutter. Vi kom så fint tilbage i 2. halvleg, og det kostede nogle ofre på bænken, netop fordi holdet var godt i gang med at hente et 5 måls forspring til Team Amager... - Generelt gør vi mange ting fornuftigt, men der er stadig noget at arbejde videre med. Først og fremmest skal vi spille stabilt over en hel kamp. Et mål på eksempelvis ti minutter går ikke...
Mange udsving
HIF indledte fint med nogle gode mål af især Christa le Cour, der bankede 5 af Hvidovres 11 mål ind i 1. halvleg. Som første halvleg udviklede sig faldt effektiviteten, og der var ikke andre til at tage over. Scoringspausen udnyttede Team Amager til at bringe sig i front med 3 mål, og den afstand holdt til pausen. Efter pausen fik HIF flere rigtig gode muligheder. Men et straffekast blev misbrugt, og i stedet for 12-14 blev det 11-16. Det var først da Marlene Engel, Mia R. Dam og Susan Holm fik sat sig igennem, der skete ting og sager. Her blev Team Amager lagt under pres og stressede en del afslutninger. HIF kom på 17-19 og 18-20. Endnu en fin mulighed i overtal 6 mod 4 blev ikke et løft af holdet. Tværtimod tabte HIF overtallet med et mål. Slutsekunderne blev for stresset og fejlene for afgørende. Men godt kommet igen på en dag, hvor holdet var oppe mod en rigtig dygtig modstander med mange kvaliteter i spillet.