Fortsæt til indhold

Køge Basketball Klub på førstepladsen

Arkiv
Arkiv

BASKETBALL: Der er tegningen til en stor sæson for Køge Basketball Klubs bedste herrehold i 1. Division.
I lørdagens hjemmekamp, topopgøret mod BMS Wolfpack fra Ballerup, leverede holdet igen en glimrende indsats og vandt en flot sejr på 71-59.
Efter fire spillerunde er Køge på førstepladsen i 1. Division med 6 points, samme pointstal som netop BMS Wolfpack og SBBC 2015 fra Svendborg, der spiller i dag, søndag mod EBAA i Aarhus og således kan overtage førstepladsen i tilfælde af sejr.
Med sejren gjorde Køge flot reklame før fredag aftens spændende pokalkamp - ottendedelsfinalen - mod Liga-mandskabet fra Svendborg Rabbits i Køgehallen. Kampen spilles fredag den 30. oktober kl. 19.30.
Blot to dage senere, søndag den 1. november, spiller køgenserne igen - i 1. Division - kl. 14.00 på udebane mod Værløse BK.