Fortsæt til indhold

Spil Dansk Dagen fejres på bibliotekerne

Arkiv
Arkiv

Kom og syng med

- Kl. 11 inviterer vi alle indenfor til fællessang på Hovedbiblioteket og på Avedøvre Bibliotek. Børn såvel som voksne! Vi skal nemlig deltage i Danmarks største kor. Et traditionsrigt arrangement, som foregår over hele landet netop denne dag, og som består af hyggelig fællessang, hvor der synges en håndfuld elskede sange fra den danske sangskat, lyder det fra bibliotekerne. På Avedøre Biblioteker er der efter fællessangen desuden hyggelig underholdning med Hvidovre Spillemænd samt kaffebord. Der er gratis adgang til begge arrangementer, men af hensyn størrelsen på kaffebordet, kræver det tilmelding på tlf. 36 34 36 00, hvis man deltage i arrangementet på Avedøre Bibliotek.

Gammel dansk er godt!

- Efter en pause åbnes Hovedbibliotekets døre for endnu et muntert arrangement. Nemlig denne sæsons Seniortræf, hvor vi skal høre meget mere dansk musik fra svundne tider. Det sker på Hvidovre Hovedbibliotek i Bibliotekscaféen, hvor man kl. 14.30 kan møde pladesamleren Per “Rock” Mogensen, der spiller en bred vifte af Giro 413 hits fra 30’erne og op til 1960. De nostalgiske toner bliver krydret med en lille anekdote imellem hvert nummer. Biblioteket byder på kaffe og kage, og billetten til 25 kr. kan rekvireres fra torsdag den 15. oktober via Billetlugen.dk eller på bibliotekerne i kommunen.